— FORLØB MED DIG I CENTRUM —
Her kan du læse mere om, hvordan vi kan arbejde sammen.
Uanset om du drømmer om at blive stærkere, løbe hurtigere, stå skarpere mentalt – eller bare få struktur på din træning – så finder vi en løsning, der passer til dig og din hverdag.
Alle forløb tilpasses dine behov og mål.
Forløb

Online løbeprogram
Få et personligt tilpasset løbeprogram direkte i TrainingPeaks – tilpasset dit niveau, dine mål og din hverdag.
Programmet bygges ud fra dine personlige træningszoner baseret på en løbetest, du selv laver.
Du får også forslag til tekniske øvelser, og der er løbende dialog og feedback direkte i TrainingPeaks, så vi hele tiden kan justere undervejs.

Personlig træning – 1:1 i Smiley Fitness, Hillerød
Få 55 minutters personlig træning med fuldt fokus på dig, dine mål og din teknik.
Vi træner i Smiley Fitness Hillerød – et center jeg har valgt netop fordi det giver optimale muligheder for funktionel træning og HYROX-specifikke øvelser.
Er du ikke medlem, kan du købe en dagsbillet til 60 kr. i receptionen.
Den første session er gratis og bruges til at afdække dine behov og mål.
Der er mulighed for at købe klippekort og sammensætte et individuelt forløb, som passer til dig og din hverdag.

Online HYROX-forløb
Et individuelt tilpasset HYROX-program, som du får direkte i TrainingPeaks.
Forløbet starter med en baseline test – både løb og HYROX-specifikke øvelser – så vi kan måle dit udgangspunkt og følge din udvikling.
Programmet bygges ud fra:
- Dit nuværende niveau
- Hvilket udstyr du har adgang til
- Dine mål og hverdag
Træningen indeholder både løb og funktionelle stationer – fordelt og periodiseret, så du kan rykke dig fysisk og blive klogere på din kapacitet og teknik.
Du får løbende feedback og sparring via TrainingPeaks, så vi hele tiden justerer undervejs, når du udvikler dig.

Small Group Fitness
(4-8 personer)
(4-8 personer)
Træn sammen med venner, kollegaer eller teamet – og få fordelene ved personlig træning til en lavere pris.
Holdet består af 4-8 personer, og alle træninger varer 55 minutter og foregår i Smiley Fitness Hillerød.
Det er den perfekte løsning, hvis I ønsker at styrke både formen og fællesskabet.
Træningen kan tage udgangspunkt i HYROX, funktionel styrke eller løbetræning, alt efter gruppens behov og mål.
Small Group Fitness er oplagt til firmaer, sportshold eller vennegrupper, der vil have det sjovt, svede og blive stærkere – sammen.
Du får teknisk vejledning, struktur og variation – og masser af holdånd med i købet.

Mentaltræning
Mental styrke er ikke kun for eliten – det er for alle, der gerne vil stå stærkere, når det gælder.
I mine mentaltræningsforløb arbejder vi med det, der foregår mellem ørerne – både før, under og efter din præstation.
Det kan handle om at håndtere pres, finde motivation, arbejde med selvtillid, visualisering, rutiner eller målsætning.
Forløbet starter med en samtale, hvor vi afklarer dine behov og mål. Derefter skræddersyr jeg et individuelt forløb med øvelser og samtaler, der passer til dig – og din sport, hverdag og personlighed.
Jeg trækker på mange års erfaring med både unge og voksne, og har en pædagogisk tilgang, der gør arbejdet jordnært, trygt og til at handle på.
Format:
🧠 Online eller fysisk samtaleforløb
📅 Typisk 6 uger (men kan tilpasses)
✍️ Inkluderer øvelser, refleksion og sparring mellem samtaler

Mentaltræning for unge
Når man er ung og gerne vil præstere, kan det mentale fylde meget.
Tankemylder. Nervesystem på overarbejde. Frygten for at lave fejl.
Eller bare følelsen af, at man kan mere – men ikke helt får det ud.
I dette forløb arbejder vi med at skabe mentalt overskud, selvtillid og fokus, så du kan præstere mere frit – og finde glæden i det, du gør.
Vi taler om præstationspres, selvkritik, forventninger og fokus – og du får konkrete øvelser og værktøjer, du kan bruge både til træning, kamp og konkurrence.
Forløbet bygger på erfaring fra mange år som både træner og skolelærer, hvor jeg har arbejdet tæt med unge, der brænder for deres sport – men som også møder tvivl, pres og modgang.
Format:
🧠 Individuelt forløb for unge sportsudøvere (typisk 12–19 år)
📅 6 uger med samtaler og refleksioner
📍 Kan foregå fysisk eller online
✍️ Inkl. øvelser, støtte og løbende sparring
Til forældre:
Mentaltræning er et trygt og udviklende forløb – ikke terapi.
Det handler om at støtte jeres barn i at stå stærkere i sit sportsliv, håndtere modgang, præstationspres og bygge robusthed indefra.
Jeg inddrager jer efter behov – med respekt for jeres barns tryghed og tillid.
Mit mål er at skabe et rum, hvor jeres barn bliver mødt, lyttet til og får redskaber, der kan bruges både i sporten og i livet.

